Mejlgade 25C, Aarhus C.

English

Ydelser

Automatisering af arbejdsgange i en lille virksomhed

Automatisering handler ikke om at ændre hele virksomheden. Den handler om den ene opgave, som tager en time hver dag, og som ingen har lyst til. Den finder vi først.

Sådan vælger vi opgaven

Vi går sammen igennem, hvordan arbejdet foregår i dag, og finder de steder, hvor det samme gøres igen og igen efter de samme regler. Af dem tager vi den, der giver mest, når den er løst.

  • Hvor kommer data ind, og hvor skal de hen?
  • Hvilke regler følger en medarbejder uden at tænke over det?
  • Hvad sker der, når noget går galt, og hvem skal vide det?

Overvågning, så I ikke mister overblikket

En automatisering, der kører uden at nogen kan se den, er en risiko. Vi bygger den, så den melder, når noget fejler, og så I kan se, hvad den har gjort.

Start småt

Første version klarer den ene opgave og bruges på rigtige sager. Når den virker, udvider vi. Det er billigere end at planlægge det hele på forhånd.

Eksempler fra virkeligheden

Biler ind på siden uden håndarbejde

En importør henter bilerne fra Bilinfo morgen og aften, så forhandleren ikke skal lægge dem ind i hånden.

Læs casen: Nordic Car House

Ordrer videre til leverandøren

En cykelordre sendes som mail til leverandøren i deres format, og ordren følger syv trin i administrationen, til kunden får sit sporingsnummer.

Læs casen: Elride

Udfald med ét tryk

Efter et opkald registreres udfaldet med ét tryk i stedet for at blive skrevet ind i hånden.

Læs casen: Ringesystemet

Spørgsmål, vi ofte får

Hvilke opgaver egner sig til automatisering?

Dem, der gentages, følger faste regler og bruger data, som allerede findes i et system. Opgaver, der kræver skøn hver gang, egner sig dårligere.

Hvad hvis vores system ikke kan kobles til?

Så kigger vi på, om det kan eksportere filer eller sende mails, som en automatisering kan læse. Det afgør vi, når vi har set systemet.

Kan en automatisering gå i stykker uden at vi opdager det?

Ikke hvis den er bygget rigtigt. Vi sætter overvågning på, så I får besked, når noget fejler.

Hvad koster det?

Det afhænger af opgaven. Vi siger en pris, når vi har set, hvad den går ud på. Det første møde koster ikke noget, og der bliver ikke besluttet noget der.

Lyder det som jeres opgave?

Book en halv time. Vi ser på, hvad der er værd at automatisere, og siger ærligt, hvis det ikke er.

Ring 53 88 92 92Book gratis tjek (30 min)